Jobsøger

Fortrinsadgang til offentlige job – sikkerhed for at komme til samtale



Søger du et offentligt job:


      • Kommer du foran i køen
      • Er du garanteret en jobsamtale


Du har nemlig fortrinsadgang til stillinger i staten og kommuner. Matcher du de formelle krav til fx uddannelse og kompetencer, er du sikker på at blive inviteret til mindst en samtale – hvis du i ansøgningen gør opmærksom på din fortrinsadgang. Og det er uanset, om du søger et job som fx receptionist eller direktør.

Også fortrinsadgang, hvis du vil være selvstændig
Fortrinsadgangen omfatter også offentlige bevillinger til en række selvstændige erhverv. Fx kan du få tilskud, hvis du har planer om at åbne din egen aviskiosk, en tobaks- og chokoladeforretning eller en stadeplads, hvorfra du sælger frugt og grønt. Det samme gælder, hvis du ønsker at blive selvstændig taxivognmand eller måske drømmer om at forpagte en campingplads, kro, hotel eller restaurant.

Om du vil bruge din fortrinsadgang, er op til dig. Du er meget velkommen til at få råd og vejledning hos jobcentret. Her kan du også få mere at vide om de job, du har fortrinsadgang til – som lønmodtager og selvstændig.

Til sidens top