Jobsøger

Personlig assistance – til dig, der er i job



Du kan få tilknyttet en personlig assistent i dit job, hvis du er:


      • lønmodtager, som enten har eller søger job på almindelige vilkår
      • ansat i et job med lønskud
      • ansat i et fleksjob
      • ansat i virksomhedspraktik
      • selvstændig eller på vej til at blive det


Selvom dine faglige og personlige kvalifikationer er i orden, kan der være arbejdsopgaver, du har svært ved at klare 100%. Løsningen kan være en personlig assistent, som hjælper dig med konkrete og praktiske opgaver. Som udgangspunkt i op til 20 timer om ugen.

Det er din arbejdsgiver, som skal ansætte din personlige assistent – i et samarbejde med Arbejdsformidlingen og de faglige organisationer. Du skal godkende assistenten, før han eller hun kan blive ansat. Start med at få et ansøgningsskema hos Arbejdsformidlingen.

Selvom det offentlige betaler en del af assistentens løn, er det din arbejdsgiver, der udbetaler hele lønnen. I nogle situationer er der mulighed for, at flere assistenter deler timerne.

Personlig assistance – også til dig, der er under uddannelse
Er du i gang med at videre- eller efteruddanne dig, kan du få tilknyttet en personlig assistent. Også selvom du i forvejen har en assistent til at hjælpe dig i dit job.

Til sidens top