Om I job nu

Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere: LAFS



Til dem, der ikke ved det, er der Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere. Forkortet bliver det til LAFS. LAFS er både for folk i job og dem, som ønsker at komme i job.

Som alle andre foreninger, har LAFS påtaget sig en række opgaver, der skal sikre, at fleksjobbere og førtidspensionister har optimale forhold på Det Rummelige Arbejdsmarked. Det gælder om, at gældende overenskomster bliver overholdt, og at fremme både de fysiske, psykiske og sociale forhold, der skaber trivsel for den enkelte på arbejdspladsen.

En aktiv forening
LAFS medvirker aktivt til synliggørelsen af mulighederne på Det Rummelige Arbejdsmarked, så der er flere førtidspensionister og ledige fleksjobbere, der kan komme i job. Det gør LAFS bl.a. ved, at deres konsulenter holder oplæg for virksomheder og kommuner om lovgivning, fleksjob og job med løntilskud til førtidspensionister.

Et landsdækkende netværk
LAFS er i skrivende stund i fuld gang med at etablere lokalafdelinger og netværksgrupper rundt om i landet. De skal være samlingspunktet for fleksjobbere og førtidspensionister, så der er mulighed for at mødes med ligesindede og samtidig få faglig sparring på mange af de spørgsmål, der presser sig på, når man er fleksjobber eller førtidspensionist.

Med andre ord er LAFS et attraktivt tilbud til fleksjobbere og førtidspensionister om at organisere sig i en forening, der udelukkende beskæftiger sig med fleksjobbere og førtidspensionister. Hvis din nysgerrighed er blevet vækket, er der en hjemmeside, hvor du kan læse mere om LAFS.

Klik her for at læse mere om LAFS.

Du kan også kontakte LAFS via følgende oplysninger:

Landsforeningen af fleks- og skånejobbere
Sekretariat
Hjortens Kvarter 31, Ejby
4623 Ll. Skensved
Telefon: 56861026
E-mail: lafs@lafs.dk
Webside: www.lafs.dk

Anders Reitov, DSI

Til sidens top