Om I job nu

I dialog med erhvervslivet



Trods stor lyst og gode kvalifikationer har mange mennesker med nedsat arbejdsevne svært ved at finde et job. DSI vil nu i dialog med erhvervslivet for at finde årsagen og åbne dørene for flere ansættelser på særlige vilkår. Det er der nemlig brug for.


Direkte dialog
DSI vil i dialog med erhvervslivet for at få mere viden om hvilke muligheder og barrierer, der er for at få skabt flere fleksible job. DSI har simpelthen lavet et spørgeskema, der består af 16 dybdegående spørgsmål om ansættelser på særlige vilkår. I første omgang har DSI skrevet til 300 administrerende direktører for at få deres svar på spørgsmålene og råd om, hvordan vi kan komme videre. Så man i fremtiden ikke kan undgå at støde ind i en fleksjobber eller førtidspensionist på direktionsgangene.

Fuld skrue
DSI håber, at kunne sætte turbo på udviklingen ved at gå i direkte dialog med erhvervslivet. DSI åbnede i december 2004 netop denne portal for at gøre det nemmere for arbejdsgivere og jobsøgere at finde frem til hinanden. Portalen er kommet godt i gang. Mere end 1700 personer har allerede frivilligt lagt deres CV ind, men potentialet og behovet er langt større.

Det sociale ansvar
Der er heldigvis mange private og offentlige virksomheder, som er interesseret i at ansætte mennesker med forskellige baggrunde og forudsætninger. Fokus på virksomhedernes sociale ansvar har ført til, at flere arbejdspladser ønsker en bred sammensætning af deres medarbejderstab, så den afspejler befolkningen. Det åbner for personer med nedsat arbejdsevne, som har kvalifikationer, lyst, mod og vilje til at bruge deres talenter igen.

Nyt overblik
I løbet af eftersommeren regner DSI med at få samlet svarene sammen, så vi får et nyt overblik over hvilken indsats, der skal til, hvis udviklingen skal speedes op. Næste skridt bliver så at få erhvervslivet til at bruge denne portal i større udstrækning. Der er med garanti 20.000 til 30.000 personer med handicap eller nedsat arbejdsevne, som vil ind på arbejdsmarkedet. Og det vil være en skam, hvis de ikke får lov til at grine med i frokostpausen.


Anders Reitov, DSI

Til sidens top