Om I job nu

Jobværkstedet hjælper dig på vej i din jobsøgning


På ijobnu.dk har du nu mulighed for at få hjælp til din jobsøgning. Funktionen Jobværkstedet har en række værktøjer, som gør det nemmere for dig at udforme dit cv og skrive ansøgninger.

Du kan også få sat nye ord på dig selv ved at svare på en række spørgsmål, der alle handler om, hvem du er som menneske. Og så kan du finde frem til dine egne jobværdier, som du for eksempel kan bruge som ledetråd, når du skal udvælge og eventuelt prioritere jobannoncer.

I jobværkstedet finder du også tips og gode råd. Du kan læse om, hvordan du kan tackle forskellige situationer i din jobsøgning. Det kan for eksempel være råd om, hvordan du forbereder dig til jobsamtalen, eller hvordan du får fortalt arbejdsgiveren om din nedsatte funktionsevne.

DSI håber, du får glæde af at arbejde selvstændigt med din jobsøgning. Hvis du har kommentarer eller forslag til forbedringer, modtager vi dem gerne.

Du finder jobværkstedet i den øverste menulinje, eller du kan bruge linket her fra. Gå til Jobværkstedet.

Alle dine oplysninger er personlige. Der er ikke nogen offentlig myndighed, som har adgang til oplysningerne. Jobværkstedet er dit værksted - til for dig!

Jobværkstedet er blevet til i samarbejde mellem JobCenter Marselisborg, Dansk Psykologisk Forlag, Ordhus og De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI). Jobværkstedet er finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen som et led i videreudviklingen af www.ijobnu.dk


Anders Reitov, DSI

Til sidens top